Behandlingsformen bygger på, at kroppen bliver “hørt og imødekommet” ved, at terapeuten med sine hænder “lytter” til mærkbare rytmer og bevægelser i kroppen. Disse rytmer eksisterer livet igennem. Terapeutens respektfulde måde at møde kroppen på gør, at kroppen aktivt slipper sine bevidste og ubevidste spændinger. Alt i kroppen består af celler og hver celle er en del af vores energisystem. Derfor kan al manuel terapi, herunder Kranio-Sakral Terapi, betegnes som arbejde med det enkelte menneskes energi og kroppens egne ressourcer.
Kranio-Sakral Terapien arbejder med knogler, membraner (hjernehinder), cerebrospinal væske (hjernevæske), muskler, bindevæv og organer og har hermed indflydelse på nerve-, hormon- og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen.
Man arbejder på kraniekanten, kæber, rygsøjle og lænd.
Behandlingen er meget blid men meget virkningsfuld og afslappende.